Beskrivelse
Kalabaskrus med sugerør
Tag på en autentisk smagsrejse med et krus mate, brygget som traditionen foreskriver, i et smukt kalabaskrus. Dette unikke krus er udskåret af et udhulet flaskegræskar og kombineres med en elegant bombilla – et stålsugerør med en krave af rustfrit stål, der tilfører både holdbarhed og stil.
Bombillaen er udstyret med et praktisk filter i bunden, så du kan nyde din mate uden at få mateblade med gennem sugerøret. Oplev den ægte mate-tradition og nyd en fyldig, smagfuld kop, der inviterer til ro og fordybelse.
Kruset indeholder 200 ml.
Mate er en traditionel, sydamerikansk drik, som drikkes for den dejlige smag og koffeinindholdet, men også grundet den sociale tradition, der er omkring drikken.
Tips til brug:
Kalabaskruset er lavet af et udhulet flaskegræskar, og derfor anbefales det, at følge disse instruktioner før brug for at fjerne støv og rester, men også for at gøre kruset vandtæt og udfylde eventuelle smårevner.
Før du bruger kalabaskruset for første gang, skal du fylde kruset 3/4 op med mateblade og fylde op med varmt vand. Lad det stå sådan i 12 timer. Tøm derefter kruset: tag alle matebladene op med en ske, skyl kruset med rent vand, og skrab let indersiden af kruset med en ske, for at løsne alle eventuelle rester. Tør derefter kruset af.
Vedligeholdelse
Sørg for at vaske, samt grundigt tørre dit kalabaskrus efter brug, så der ikke efterlades fugt på krusets inderside.
Sådan laver du mate
1. Fyld kruset 1/2 – 3/4 op med mateblade.
2. Tilt kruset let, så matebladene lægger sig i den ene side og former en naturlig skråning nedad i kruset. Ryst evt. kruset let for at tvinge matebladene på plads. Tryk let på bladene med din bombilla (sugerøret), så matebladene bliver presset let sammen.
3. Fyld kruset halvt op med koldt vand – dette hældes ned i modsatte side af matebladene, som derefter vil absorbere vandet.
4. Lad kruset være tiltet i cirka 30 sek. med det kolde vand i.
5. Kog vand. Vandet til mate bør være 65°-85°C.
6. Sæt en tommelfinger på mundstykket af bombillaen (sugerøret) og sæt den ned i kruset, der hvor du hældte koldt vand i.
7. Fyld op med kogt vand (65°-85°C) og nyd en traditionel mate.